Det er i dag et vejr
Foredrag og fællessang om vejret og klimaet i den danske sangskat – med vejrvært Nina Bendixen og pianist.
Vi taler altid om vejret. Men i generationer har vi også sunget om det, og har således været et fælles sprog i den danske kultur. I Det er i dag et vejr inviterer vejrvært og journalist Nina Bendixen, i samarbejde med pianist, publikum med på en musikalsk og fortællende rejse gennem årstidernes vejr, sådan som det lever i den danske sangskat. Fra gamle vejrvarsler som “Maj måneds kulde gør laderne fulde” til kendte sange som “Danmark, nu blunder den lyse nat”.
Men vejret forandrer sig. Og så udfordres også de rytmer og erfaringer, sangene er vokset ud af. Hvad betyder det, når vintrene bliver mildere, somrene vådere, og naturen ikke længere følger de mønstre, vi har sunget om i århundreder? Foredraget væver fællessang, kulturhistorie og aktuel klimaviden sammen og giver publikum en oplevelse af vejret som kultur og fælles hukommelse.
Vi samarbejder gerne med jeres lokale pianist.
Varighed: ca. en time
Smag på vejret
Ølbrygning er meget afhængig af årets vejr, og det kan smages. Derfor har vi som noget nyt lavet et samarbejde med Herslev Bryghus, der tilbyder smagsprøver til arrangementet med udgangspunkt i sæsonens bryg, og der er efter foredraget mulighed for at købe de serverede øl.
Arrangeres efter aftale.
Book foredraget ved at sende en mail til lasselefevre@gmail.com eller klik på knappen herunder:
