Kreativ klimaformidling

Klimakysset bidrager positivt til klimadebatten. Gennem teater, foredrag og undervisning inspirerer vi børn, unge og voksne til positive klimahandlinger. Humor og høj faglighed går hånd i hånd, når Klimakysset indtager scenen på skoler, arbejdspladser, festivaler og konferencer. 

Fotograf Rie Neuchs

Aktuelt

Klimafokus – stil skarpt på klimaet  er Klimakyssets digitale og gratis tilgængelige klimaundervisningsmateriale målrettet udskolingen (9.-10. klasse) samt gymnasiale uddannelser (1.g. – 3.g) og andre ungdomsuddannelser.

Formålet med KlimaFokus er: 

  • at give eleverne viden om de naturvidenskabelige, samfundsmæssige og humanistiske problemstillinger forbundet med nutidens klimaforandringer.
  • at styrke elevernes forståelse af sammenhængen mellem deres hverdag og klimaproblemerne herhjemme og ude i verden.
  • at klæde eleverne på til at forstå kompleksiteten i klimadebatten og handle i forhold til klimakrisen.

Projektet er støttet af VILLUM FONDEN i 2022-2023.

Julies Julemission

– Et klassisk juleeventyr med klima og kanel

En sanselig og kreativ forestilling om klimaspørgsmål og -løsninger i børnehøjde, fortalt i rammerne af julens kendte traditioner. En forestilling om genbrug, affaldssortering, vaner og forbrug – og om børns utrolige fantasi og ukuelige gåpåmod. 

Målgruppe: 4-9 år

Pladskrav: 6 x 4 meter

Varighed: 50 min.

Publikum max: 80

Pris: 10.000,- ex moms / 16.000,- for to forestillinger samme dag

Forestillingen er refusionsgodkendt

Af og med: Flemming Bang og Line Østergaard

Book: line@klimakysset.dk

Klimadilemma – 100% kødfri… næsten!

Med humor, alvor, en ordentlig røvfuld dobbeltmoral og en dommedagssang tages der fat i de dilemmaer, der opstår, når principperne skal passes ind i hverdagen. For hvordan går det egentligt med klimaaktivismen i Danmark? Kødet, bilen, flyet… Kort sagt det moderne menneskes konstante forbrug. Skuespillerne Line Østergaard og Flemming Bang stiller spørgsmålet: Er dobbeltmoral bedre end ingen moral? 

Undervejs vil Nina Bendixen, vejrvært DR1 og klimaformidler, berette om klodens tilstand og klimaets udvikling. Der vil være mulighed for spørgsmål fra publikum og oplæg til generel debat om emnet med de medvirkende.

Varighed : Ca. 75 min. (kan tilpasses)- Kan afvikles op til tre gange pr. dag. Kaffe og klimakys eller dommedagsdrinks kan tilkøbes arrangementet.